Magenta er Skandinaviens største open source IT-leverandør. Vi optimerer din business case med open source IT-løsninger.

Se vores seneste cases

Mange fagsystemer - én brugergrænseflade

Hos AffaldVarme Aarhus (AVA) er ’brugercentreret sagsbehandling’ mere end buzzwords. I samarbejde med Magenta har AVA fået øget sammenhæng og datadeling i det administrative arbejde. Løsningen benytter sig af den fællesoffentlige rammearkitektur og henter autoritative data fra fællesoffentlige datakilder. Det sikrer høj datakvalitet og god kundeservice.

Læs mere

Projekt Netwerk

Netwerk er et samarbejdsprojekt mellem Ventilen og Mary Fonden med det formål at forebygge ensomhed blandt elever. Vejen er stærkere fællesskaber på ungdomsuddannelserne, og redskabet er blandt andet projektnetwerk.dk, der giver lærerne mulighed for at hjælpe de elever, der føler sig ensomme.

Læs mere
Tilbage til oversigten

Folketingets Ombudsmand

Da Folketingets Ombudsmand besluttede at relancere sit website, var den største udfordring at skabe en hensigtsmæssig organisering af den omfattende viden, som institutionen ligger inde med.

Websitet skulle understøtte fire forskellige målgruppers behov for information:

  • Professionelle, hovedsagelig jurister og andre sagsbehandlere
  • Journalister
  • Borgeren, der ønsker at afgive en klage
  • Den interesserede borger (herunder elever og studerende)

Desuden skulle der skabes bedre redigeringsbetingelser for websitets webmaster og redaktører, så det ikke krævede tekniske forudsætninger at skulle lægge informationer på sitet.

Med OBVIUS™ kan informationer samles og systematiseres i ét workflow. Webmaster kan angive, hvordan den indsamlede viden skal knyttes sammen, og hvor den skal publiceres. Klassifikations- og metadateringssystemet i OBVIUS™ giver webmaster og redaktører et stærkt redskab til at skabe krydsrelatering af informationerne.

Avancerede funktioner letter søgning

Klassifikations- og metadateringssystemet i OBVIUS™ gør, at også den eksterne bruger får et avanceret og samtidig overskueligt værktøj til at søge i websitets vidensbase.

På ombudsmanden.dk udnyttes krydsrelateringsfunktionen desuden til at lave en avanceret onlinesøgning efter Ombudsmandens beretninger. Søgningen bevæger sig fleksibelt ned gennem klassifikationens 6 niveauer – uden at brugeren mister overblikket.

Faciliteten giver brugeren mulighed for at bevæge sig fra et generelt niveau til et mere og mere specifikt sagsniveau – hele tiden med en fastholdelse af overblikket i forhold til de øvrige kategorier.

Gammel viden på nye flasker – og Word-dokumenter med 4.000 fejl

Når en organisation relancerer sit website, er det mest presserende spørgsmål som regel: Hvad gør vi med den eksisterende information? For Folketingets Ombudsmand var udfordringen af dobbelt karakter: Dels skulle de fleste informationer fra den gamle hjemmeside med over på den ny, dels skulle et stort antal dokumenter i Word-format – sager og udtalelser fra Ombudsmanden – overføres til websitet.

Den første opgave – overførslen af data fra det gamle website – er en opgave, vi har løst mange gange tidligere, så udfordringen var til at overse. Den anden udfordring – de mange Word-dokumenter, hvoraf flere var på mere end 100 sider – havde vi ikke løftet tidligere i denne målestok. Vi oplevede blandt andet, at nogle af de mest komplicerede dokumenter medførte flere end 4.000 fejl, hvis vi blot kopierede teksterne ind på websiden med vores standardværktøjer. En Word-fil ser tilforladelig ud, men koden bagved er ofte meget rodet. Det giver problemer i forhold til for eksempel blinde, der bruger såkaldt kompenserende software til at få læst tekst op. Dokumenterne var med andre ord fyldt med fejl og ‘snavs’ – et fænomen vi ofte ser, når Word-tekster overføres til netmediet, men aldrig i dette omfang.

Nyt filter renser for fejl

Efter aftale med Ombudsmanden afsatte vi en ekstra pulje af timer til at udvikle et filter, som skulle sikre, at koden renses for fejl, men som samtidig ikke måtte ændre på opsætningen af dokumenterne og tekstformateringen – skriftstørrelser skulle bibeholdes, det samme med tekster i fed, kursiv og understreget. Og punktopstillinger, citater og andre virkemidler skulle stå intakt efter overførslen. Det var en udfordring.

Efter et intensivt udviklingsprojekt – vel at mærke midt i den planlagte produktions- og implementeringsfase – opnåede vi et resultat, som overraskede såvel os selv som ombudsmandens web-gruppe: Det lykkedes os at få udviklet et filter, der bevarer alle formateringer, og som renser Word-dokumenter så effektivt, at vi i dag kun oplever ganske få fejl – og ‘solstrålehistorien’ er, at dokumentet, der affødte 4.000 fejl, kørte fejlfrit ind på websiden efter at have været igennem filtret.

Rensningen af koden har desuden givet webmaster og de øvrige redaktører en både hurtigere og lettere redigering, fordi de ikke længere skal bruge tid og ressourcer på at rydde op i koden i de tekstfiler, der skal lægges på sitet.

Klageformular

 

Folketingets Ombudsmand lagde i 2011 en ny klageformular på hjemmesiden. Klager indeholder ofte følsomme oplysninger. Derfor har Magenta udviklet en løsning sammen med Ombudsmanden, hvor data er krypteret hele vejen fra borger til Ombudsmanden. Selve klageformularen ligger på en sikret side, så de data, borgeren indtaster, sendes krypteret ved hjælp af digital signatur. Det vil være en stor hjælp både for Ombudsmandens kontor og for de mere end 4.000 danskere, der hvert år klager til Ombudsmanden, at de nu kan bruge en formular på hjemmesiden. Formularen er med til at sikre, at Ombudsmanden får de oplysninger, der er brug for fra starten.

Københavns Universitet

Magenta har samarbejdet med Københavns Universitet siden foråret 2003, og vi står bag udviklingen af et samlet website for hele Københavns Universitet. Hjemmesiden er med 1-2 mio. læste sider dagligt blevet Københavns Universitets primære kommunikationsmedie.

Læs mere
Næste

Vi er eksperter i disse services

Vores opgaver spænder fra udvikling, drift, rådgivning og vedligehold til support på systemer, infrastruktur og software. Vi nytænker og udfordrer markedet og er stolte af at vores innovative kræfter, som sikrer at vores kunder rykker fremad og får den nyeste viden og software. Alt vi laver er open source—hvilket gør mulighederne uendelige.

Arkivering

Når dit it-system skal afleveres til offentligt arkiv, skal det omdannes fra en driftsversion til en arkiveringsversion. Magenta tilbyder nu billigere arkivering takket være udviklingen af open source værktøjet Data Preservation Toolkit.

Læs mere

CMS

Magenta har leveret løsninger til web siden 1998. I dag er vi én af Danmarks førende leverandører af Content Management Systemer på open source vilkår.

Læs mere
Tilbage til oversigten

Informationssikkerhed

Vi arbejder med data under sikre forhold via krypterede forbindelser, og vores hostingpartner er ISO 27001-certificeret. De fleste af vores produkter er designet til at behandle persondata. Derfor arbejder vi hjemmevant og målrettet efter Privacy by Design principper. Vi udfordrer vores kunder på sikkerhedsspørgsmål og tager hånd om, at de produkter, vi leverer, er i overensstemmelse med EU's persondataforordning, så kunderne kan føle sig trygge som dataansvarlige.

CPR Broker

CPR Broker er udviklet af Magenta til at hjælpe kommunerne med at få styr på de mange opslag som de kommunale it-systemer hver dag registrer på CPR-kontoret, KMD og andre datakilder. Serviceplatformen og Datafordeler har ændret prisbilledet for grunddata, men som lokal cache er CPR Broker af værdi for kommunerne, idet kommunen bevarer kontrol over dataforbruget for det enkelte system og kan varetage logningsforpligtelse for systemers tilgang til følsomme personoplysninger.

10-15 % af landets kommuner har allerede CPR Brokeren integreret i deres arkitektur.

Kontakt projektleder Mette Vestergaard Aakjær på mette@magenta.dk for mere information om CPR Broker.

OS2Datascanner

OS2Datascanner er en service, der hurtigt og effektivt scanner websites og intranet for uønskede data, for at sikre, at de ikke indeholder personkritiske oplysninger, der kan være ulovlige at have. OS2Datascanner søger efter persondata såsom:

  • CPR-numre
  • navne
  • egne søgninger – eksempelvis sundhedstermer, kreditkortnumre eller e-mail adresser

OS2Datascanner scanner alle relevante filtyper på din hjemmeside:   

  • HTML (almindelige hjemmesider) og PDF-dokumenter
  • Microsoft Office: dokumenter, præsentationer og regneark
  • LibreOffice: dokumenter, præsentationer og regneark
  • Indscannede dokumenter – billedfiler OCR-fortolkes

OS2Datascanner gemmer ikke persondata og kan ikke scanne websider, som brugeren ikke har ejerskab over. OS2Datascanner er udviklet i samarbejde med det kommunale OS2-fællesskab.

Kontakt projektleder Mette Vestergaard Aakjær på mette@magenta.dk for mere information om OS2Datascanner.

OS2borgerPC

OS2borgerPC er et remote management system til offentligt tilgængelige publikums-computere. Løsningen er lavet til offentlige institutioner, hvor der er behov for at tilbyde borgere offentlig adgang til computere, programmer og internet. OS2borgerPC bruges især på biblioteker, i borgerservice og på plejehjem for beboere og pårørende. OS2borgerPC kan også med fordel benyttes til infoskærme, kiosk- og stander-PC’er.

Fordele ved OS2borgerPC
  • Central styring af sikkerhed med sikkerhedsadvarsler ved misbrug af computer, overvågning af software keyloggers m.m.
  • Webbaseret centraliseret administration, der giver mulighed for bl.a tilpasning af layout på skrivebord, adgang til websites samt opdateringer
  • Brugeraktivitet slettes når der logges ud
  • Licensfrit og pre-installeret software
  • Minimale systemkrav

Magenta hoster og drifter OS2borgerPC, og tilbyder i tillæg en service- og supportaftale, som indbefatter et fast månedligt timetal til support og mindre udviklingsopgaver.

Kontakt projektleder Janus Boe Landry på jbl@magenta.dk for mere information.

Rammearkitektur

Rammearkitekturen sørger for at løsne det tekniske og økonomiske greb i kommunerne. Ved at indføre standarder, åbne snitfalder og den løst koblede it-arkitektur, sikres det, at der ikke skabes afhængigheder til specifikke leverandører. Automatisering af processer og arbejdsgange sikres ved genbrug af data mellem fagsystemer.

Læs mere
Næste

Seneste nyt fra Magenta

Magenta investerer i fremtidens Grønland

Der sker noget i Grønland – et spirende iværksættermiljø sætter gang i nye designs og produkter, og det smitter af på udviklingen af samfundet. Med kontor i Nuuk fra dette efterår ønsker Magenta at bidrage til den positive udvikling.

Læs mere

OS2Webscanner bliver til OS2Datascanner

En stigende interesse for muligheden for at scanne for personfølsomme data på kommunale fil- og maildrev gav startskuddet til et crowd funding projekt mellem Vordingborg Kommune, Stevns Kommune og Magenta ApS. Resultatet er blevet en udbygning af OS2Webscanner med de nye funktionaliteter til scanning af mail- og fildrev – OS2Webscanner bliver derfor til OS2Datascanner.

Læs mere

Mød Magenta på ESDH | ECM Konferencen 2018 i Operaen

Kom forbi vores stand den 6. september i Operaens foyer og hør om vores Alfresco-baserede open source løsninger til dokument- og datahåndtering.

Læs mere

Find os på Digitaliseringsmessen 2018

For femte år i træk deltager vi på Digitaliseringsmessen i Odense Congress Center. Messen finder sted den 27. september, og du kan finde os i Hal C på stand D11.

Læs mere
Næste

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få opdateringer og nyheder inden for open source, produkter og services. Vi sender et nyhedsbrev cirka hver 2. måned.

Kontakt os

Vi har kontorer i Aarhus og København. Find vores adresser på kortet herunder.

Skriv os en mail på info@magenta.dk hvis du har kommentarer, spørgsmål eller noget helt tredje. Du kan også kontakte en af vores medarbejdere direkte vha. medarbejderoversigten her på siden.

Ledelse

Morten Kjærsgaard
Direktør
+45 3336 9696
mortenk@magenta.dk

Henrik Kirk Larsen
Kontorleder, Aarhus
+45 8177 1699
henrik@magenta.dk

Virksomhedsdetaljer

CVR: 25 05 29 43
Advokat og revisor: ADVOSION
Bank: Sparekassen Thy

Bankdetaljer

Reg.- og kontonr.: 9111-0002416522
BIC/Swift-kode: STHYDK21
IBAN-nummer: DK5091110002416522