Erfagruppe for CPR Broker
Vi oplever stor interesse for den CPR Broker, vi har udviklet i samarbejde med IT- og Telestyrelsen og Gentofte Kommune.
CPR Broker hjælper kommunerne med at få styr på de rigtig mange opslag, de kommunale it-systemer hver dag har i registre hos CPR-kontoret, KMD og andre datakilder. Desuden, og nok mindst lige så vigtigt, så kan CPR Broker spare en del opslag i CPR-registrene. En typisk kommune vil kunne spare 200-400.000 kr. årligt, viser en kommunal business case.Vi har implementeret CPR Broker i flere kommuner, og vi er i dialog med nye kommuner og regioner om integration i deres IT-arkitektur. Vi har også indgået samarbejde med leverandører af fagsystemer, der gerne vil kunne tilbyde CPR Broker-tjenesten som en integreret del af deres services.
For at komme den store interesse i møde har vi etableret en erfa-gruppe for brugerne af systemet. Erfa-gruppen er forbeholdt offentlige myndigheder. Samtidig sikrer vi en tæt og koordineret dialog med blandt andet ESDH-leverandørerne, der kan følge arbejdet i erfa-gruppen fra sidelinjen.
Deltagelse i erfagruppen koster 10.000 kr. årligt. Budgettet anvendes til koordinering af udviklingen af CPR Broker, til møder og nyhedsformidling og til sikre, at CPR Broker er i overensstemmelse med de offentlige standarder.
Mindre udviklingsprojekter kan rummes inden for erfa-gruppens budget, mens de større projekter finansieres af brugerne i fællesskab. Vi samler behov og ønsker og koordinerer økonomien mellem parterne i projektet. Det er en model, vi benytter i andre sammenhænge, og den fungerer rigtig godt.
Ønsker du at deltage i erfa-gruppen, så skriv til leif@magenta-aps.dk
Se i øvrigt også Version2:
http://www.version2.dk/artikel/19019-open-source-loesning-skal-spare-kommuner-for-cpr-opslag-hos-kmd
Mere information hos Leif Lodahl 33 36 96 95/22 46 47 36 eller leif@magenta-aps.dk
kd.spa-atnegam@liam | tlf 3336 9696 | se adresse