Libre Office / OpenOffice - den fri og komplette kontorpakke

Det øgede fokus på åbne standarder og den stigende bevidsthed om at få 'value for money' betyder, at stadig flere virksomheder og organisationer får øjnene op for, at der findes alternativer til Microsofts produkter.

Libre Office.org er den gratis, fri og komplette kontorpakke, som bruges af mange millioner verden over, og som danske kommuner og virksomheder i stigende grad indfører. Libre Office er en videreudvikling af det etablerede og meget anvendte OpenOffice.org.

Libre Office er ligesom sin forgænger et open source-produkt. Det betyder, at det ikke kun er ét firma, som udvikler på kontorpakken, og som ejer hele koden, men at der er mange virksomheder og privatpersoner verden over, der bidrager til kontorpakken.

Som kommune eller virksomhed har man brug for et sted at hente support samt få udviklet ønsker om funktionalitet til Libre Office, og det kan man hos Magenta, der supporterer, rådgiver og udvikler i Libre Office.

Libre Office som alternativ til de traditionelle kontorpakker

Libre Office er en komplet kontorpakke, og den kan derfor erstatte de traditionelle kontorpakker i kommunen, på skolerne eller i virksomheden. Der er meget høj kompatibilitet mellem Libre Office og Microsoft Office, og man kan åbne og gemme alle gængse dokumentformater i Libre Office, herunder .doc, .docx, .pdf, .pst, .xsl, .xslx m.fl.

Libre Office indeholder:

Writer – Til almindelig samt avanceret tekstbehandling. Kan erstatte Microsoft Office.

Calc – Omfattende regneark med mange funktioner. Kan erstatte Microsoft Excel.

Impress – Præsentationer med Impress. Kan erstatte Microsoft Powerpoint.

Draw – Et vektorbaseret program til tegning, diagram og layout. Kan erstatte Microsoft Publisher.

Base – Databaseprogram. Kan erstatte Microsoft Access.

Supplér Libre Office-pakken med e-mailprogrammet Thunderbird som erstatning for Microsoft Outlook.

Libre Office over for Microsoft Office

Selv om de to kontorpakker i mere end 90% af tilfældene kan nøjagtig det samme, så er der alligevel nogle forskelle. Libre Office kan for eksempel ikke håndtere Microsofts VB script, som i stedet gemmes som kommentarer, og der kan være andre særlige og specielle funktioner, som findes i en af de to kontorpakker.

Omvendt har Libre Office en række funktioner, som normalt ikke findes i de kontorpakker, der benyttes af flertallet.

Funktioner unikke for Libre Office:

Du kan eksportere dine dokumenter til PDF med ét klik uden at installere særlige ekstraprogrammer

Du kan åbne PDF-dokumenter fra andre Libre Office brugere og redigere direkte i dem som et normalt dokument

Libre Office har ordfuldførelse, som foreslår at fuldføre lange ord, du har skrevet tidligere i teksten

Libre Office kan, ligesom browseren Firefox, suppleres med masser af gratis udvidelser, der hentes online

Du kan frit og gratis hente ordbøger for flere end 40 sprog

Du kan underskrive alle dine dokumenter med digital signatur

Libre Office gemmer som standard i det åbne dokumentformat ODF

… Og meget mere

Support og ønsker til udvikling

Benytter man Libre Office som privatperson, og har man brug for hjælp, kan man benytte det fremragende online supportforum, der drives af de mange danskere, der frivilligt bidrager til Libre Office- og OpenOffice-udviklingen.

Dansk OpenOffice.org forum

Er man derimod en kommune eller virksomhed, og har man brug for en forpligtende supportaftale eller her-og-nu-hjælp, kan man kontakte Magenta og få en aftale. Magenta er Danmarks mest erfarne Libre Office-leverandør, og vi har rådgivet, supporteret og implementeret Libre Office hos flere kommuner og virksomheder.

Magenta udvikler også udvidelser til Libre Office, så savner du en bestemt funktion i Libre Office, kan dette programmeres hos Magenta. Kontakt os for nærmere information.

http://openoffice.magenta-aps.dk

kd.spa-atnegam@liam | tlf 3336 9696 | se adresse

tip en ven | print